fbpx
0
0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven
0
0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven
Tilbud

Vino Nobile de Montepulciano - Salcheto

ITALIENSK TOPKVALITET
KØB 6 OG BETAL KUN FOR 5 (BEREGNES AUTOMTISK)

Pris 166 v. køb af 6 flasker

165,83 kr.

På lager

  • Fri fragt over 599 kr. ellers fra 59 kr.
  • Uåbnede flasker tages retur.
  • Se anmeldelser på Facebook her
Varenummer 06022711735 Kategorier , , , Mærke

Vino Nobile Salchet0 er udelukkende lavet på druen Sangiovese (Prugnolo Gentile) fra vinmarken Salcheto (15,37 ha.), dyrket efter økologiske og biodynamiske principper. Udbyttet er yderst begrænset – hver vinstok giver ca. en flaske vin. Efter en gæring på træfade bliver 70% af vinen modnet på store botti og 30% i små fade i 18 måneder, og yderligere 6 måneder efter aftapning.

Salchetos Vino Nobile er kendt som en super charmerende vin! Saftig. Både i duften og i smagen er der sprøde nuancer af kirsebær (og måske især kirsebærsten, som bringer en smule bitterhed) og mørke bær, som kommer frem. I smagen afslører vinen røgede toner (fra fadene) og milde krydderier. Den slutter med stor koncentration og fylde dog med vinhusets sædvanlige delikate og harmoniske stil. En meget sammensat vin. Serveres til grill, råvildt, okse og lam. Serveringstemperatur: 18-20°C. Kan glemmes i kælderen I 8-10 år.

Vino Nobile Salcheto

Salcheto hører med sine 74 ha. vinmarker til blandt de mindre vingårde i Montepulciano, men er ikke desto mindre et af de vinhuse, som virkelig har markeret sig de senere år. Vingården blev grundlagt i 1991, og fra starten anlagde man et meget ambitiøst mål: Genplantning af Sangiovese-stiklinger af egen produktion (‘Sélection massale’), lavt udbytte, økologisk dyrkning.

I dag er vinmarkerne hovedsageligt beplantede med de lokale druer Prugnolo Gentile (Sangiovese) og Canaiolo, som dyrkes efter kontrollerede økologiske og biodynamiske principper. Fra årgang 2011 er Michele Manelli (ejer og kældermester) og hans team begyndt at bruge den topmoderne ‘off-grid’-kælder, som bruger 54% mindre energi. Drømmen om at vingården skal være CO2-neutral, er ved at blive realiseret, og Salcheto er på alle måder et foregangsfirma i relation til at udvikle bæredygtige produktionsprincipper. De er derfor ikke uden grund stolte af de resulater, de har opnået og udtaler bl.a. i den forbindelse: ‘ We are proud to be the first company in the world to have certified the carbon footprint of a bottle of wine (according to ISO 14064 standard, in 2011) ‘

Salcheto behøver ikke kun at være stolte af deres resultater i forhold til bæredygtighed – de kan afgjort også være stolte af deres vine. De er nemlig fremragende!

Om Vino Nobile

For at bære navnet Vino Nobile skal vinen lagre minimum to år, heraf mindst ét år på træfade. Det giver en vin med dybde, struktur og klassisk toscansk elegance. Typiske noter er kirsebær, blommer, viol, læder og krydderier, ofte afrundet af et strejf af vanilje og tobak fra fadlagringen.

Vino Nobile er mere kompleks og moden end en almindelig Rosso di Montepulciano, men lettere og mere tilgængelig end de mest koncentrerede Brunello-vine. Det gør den til et fremragende valg for dem, der vil opleve stor toscansk vin uden at vente ti år på at åbne flasken.

Montepulciano

Et af de italienske områder, som er meget kendt verden over, er Toscana med sine smukke gamle villaer, sine grønne dale og skove og ikke mindst sine flotte vinejendomme. Her er landskabet præget af vin og oliven, og når man bliver forkælet med god mad og vin, føler man sig virkelig midt i det italienske paradis på jorden. Vine som Chianti, Montalcino og Montepulciano kommer herfra.

Det er i den sydøstlige del af Toscana, man finder det bjergrige område Montepulciano, som i 1983 fik den første DOCG i Italien.

Yderligere information

Alkohol

13,5 %

Druesammensætning

100% Sangiovese

Land

Italien

Volume

75 cl.

Hvidvinsglas
Hvidvin
rødvinsglas
Rødvin
portvin på bord
Portvin
Gin cocktail
Gin
Hvidvinsglas
Naturvin
Mousserende vin i hældes i glas
Bobler
Rosé
Rosé
Alkoholfri
Prop & Pagne logo
Tilbud