- Prop & Pagne Copyright ©
Les Charmes - Lupé-Cholet 2018
159,00 kr.
Ikke på lager
- Fri fragt over 599 kr. ellers fra 59 kr.
- Uåbnede flasker tages retur.
- Se anmeldelser på Facebook her
Varenummer
03401221835
Kategorier Chardonnay, Frankrig, Hvidvin, Maconnais
Lupé-Cholet henter Chardonnay-druerne til denne vin hos det lokale kooperativ, som har monopol over marken Les Charmes, men som i mange år har solgt en del af høsten til udvalgte vinhuse i Bourgogne. Lugny ligger i den nordlige del af Mâconnais, og vinmarken (105 ha!) anses for at være en af de allerbedste i distriktet, med en perfekt blanding af mergel, knust sandsten og kalk, hvilket giver vine med en sjælden harmoni mellem struktur og frugt. Desuden er en del af de gennemsnitligt 40 år gamle vinstokke af typen Chardonnay musqué, som tilfører blandingen en ganske spændende, let krydret og meget aromatisk stil.
Efter en skånsom presning med luftpresse umiddelbart efter ankomsten til kælderen gæres mosten på temperaturregulerede ståltanke (20-22°C) og modnes derefter i 8-12 måneder på ståltanke sur lie (med bundfald), hvilket fremhæver drue- og frugtkarakteren, men som samtidigt bevarer vinmarkens særpræg.
Vinen har en flot, brillant, lysgylden farve. I duften afslører vinen en god friskhed og et godt bid, med Chardonnays klassiske lidt smøragtige aromaer af citrusfrugter, hvide ferskner, abrikoser, men også en forfriskende karakter af stikkelsbær. Smagen er meget sammensat, med både styrke, frugtsødme og en lækker, sprød, mineralsk og let krydret finish. Det er en meget helstøbt vin, som helt klart vil “kvikke” en lidt fed fiske- eller kødsauce op. Prøv den også til gedeost.
Lupé-Cholet
Firmaet Lupé-Cholet blev grundlagt i 1903 i hjertet af Bourgogne. Mødet mellem vinmanden greve de Mayol de Lupé og landmanden greve de Cholet blev starten til et godt makkerpar, og deres passion for gode vine har præget firmaet siden.
Da de sidste efterkommere i Lupé-Cholet gik bort uden arvinger i 1990erne, var det naturligt for det berømte vinhus, Albert Bichot i Beaune, at overtage firmaet og dets besiddelser, da der eksisterede et stort venskab mellem familierne i de to firmaer. Bichot tilførte efterfølgende de nødvendige ressourcer til en restaurering af de forskellige ejendomme i Nuits-St.-Georges og Chablis samt til en gennemgribende pleje og delvis genplantning af vinmarkerne. Bichots meget anerkendte team af dygtige fagfolk har helt klart været med til at sikre et stabilt højt kvalitetsniveau i vinene fra Lupé-Cholet.
Ud over vine fra egne besiddelser i Chablis, Vosne-Romanée, Nuits-St.-Georges, Aloxe-Corton, Savigny-les-Beaune, Beaune og Pommard, tilbyder Lupé-Cholet også såkaldte Négoce-vine fra et stort udvalg af appellationerne i Bourgogne.
Mâconnais-området ligger omkring byen Mâcon og byder på et af de smukkeste landskaber i Bourgogne med masser af slotte, historiske landsbyer, gamle klostre, små vidunderlige restauranter – og i øvrigt gode cykelstier! Vinmarkerne i området ligger mere spredte og er placerede, hvor jordbunden bedst egner sig til det. Klimaet er generelt mildere i dette sydlige område, og selv om det starter med bløde bakker mod nord, skifter landskabet til imponerende klipper ved Vergisson og Solutré længere mod syd.
Maconnais
Mâcon AOC/AOP-distriket udgør en trekant i Mâconnais-området mellem Tournus, Cluny og Mâcon, og omfatter bl.a. 43 kommuner, som har ret til at producere Mâcon-Villages (AOP hvid) eller til at tilføje deres kommunenavn efter Mâcon f.eks. Mâcon-Lugny, Mâcon-Viré eller Mâcon-Chaintré. Forskellene i landskabet og jordbunden betyder mange forskellige vinstilarter, som yderligere forstærkes af det store antal producenter. Selv om Mâcon-vinene er blevet lidt glemt de senere år, giver de ofte god valuta for pengene, når man taler om hvide Bourgognevine.
Yderligere information
Årgang | 2018 |
---|---|
Alkohol | 13 % |
Druesammensætning | Chardonnay |
Land | Frankrig |
Passer til | Fisk, Østers, Skaldyr, Sushi |
Type | |
Volume | 75 cl. |