- Prop & Pagne Copyright ©
Amphora Pinot Grigio - Fidora 2019
199,00 kr.
In stock
- Fri fragt over 599 kr. ellers fra 59 kr.
- Uåbnede flasker tages retur.
- Se anmeldelser på Facebook her
Varenummer
06095521935
Kategorier Italien, Orangevin, Pinot Grigio, Venezia DOC
Pinot Grigio-druerne til denne vin hentes på ejendommen Civranetta ved den historiske Via Annia (nær Laguna di Venezia), hvor Fidora har dyrket vin i mere end 100 år. Det var benediktinermunke, som i det 14. årh. omdannede en del af skoven til landbrug. Fidora omdannede dyrkningen på de 80 ha. vinmarker til økologi i 1974 og senere til biodynamik. De resterende 80 ha. på ejendommen er dækket af skov, krat, enge og damme, som sikrer en perfekt biodiversitet. Indflydelsen fra havet og kølige vinde fra de nordvestlige bjerge sikrer store temperaturforskelle mellem dag og nat, hvilket giver langsommere modning for druerne, men til gengæld god aroma, bid og finesse ikke mindst til Pinot Grigio.
Til denne Pinot Grigio Amphora laver man en selektering af de bedste klaser i vinmarkerne. Efter en afstilkning og en let masning bliver druerne gæret med deres egen vildgær-kultur på italienske terracotta-amfora. Når gæringen slutter bliver amforaerne forseglet, og vinen får lov at modne med skindet i ca. 4 måneder. Ca. en måned før aftapning gennemgår vinen en naturlig bundfældelse uden klaring eller filtrering, hvorfor et naturligt bundfald kan forekomme. Alt dette for at bevare frugtstilen fra Pinot Grigio, karakteren fra Civranettas særlige terroir og den sarte balance i vinen.
Gæringen og modningen med skindet på amfora giver vinen et touch af oxydering samt en tannin, der svarer til en rødvins, og tilfører vinen både friskhed, sprødhed, struktur og stor aroma. Pinot Grigio Amphora har en pragtfuld harmoni mellem grønne og en smule eksotiske toner, både i duften og i smagen. Nuancer af abrikoser, ferskner, hasselnødder, mandler og et strejf af skovbund i eftersmagen. Vinen får større kompleksitet og fylde med en smule iltning inden servering. Server den til skaldyr og fisk, til asiatiske retter, eller retter med lyst kød.
Fidora
Fidora har 160 ha. land fordelt på 4 ejendomme i henholdsvis Valpolicella (Monte Tabor), Valpolicella Classico (Tenuta Fraune), Valdobbiadene (Collagù) samt i Venetos opland (Civranetta). Kun ca. 100 ha. er tilplantet med vin for som noget helt unikt, er hver parcel beskyttet af et naturligt hegn af træer, buske og vilde planter. Dette tjener dels til at beskytte markerne mod naboernes brug af kemi og mod de til tider barske vejrforhold, dels til fremme af biodiversiteten og et rigt dyreliv.
Det er i dag den unge generation med Emilio Fidora ved roret, som viderefører familiearven. Emilios farfar, Guido Fidora, konverterede allerede i 1974 til økologisk landbrug – som den første producent i Veneto iøvrigt. Den udbredte opfattelse var ellers dengang, at kemikalier var den rigtige måde, hvorpå man kunne sikre et højt udbytte. Der var, på trods af at man i flere tusinde år forinden havde dyrket vin uden brug af kemikalier, ingen bøger eller studier om, hvordan man skulle dyrke vin uden brug af kemikalier, så Fidora lærte det gennem erfaring.
Venezia DOC
DOC Venezia hører til i Veneto-regionen og er en forholdsvis ny DOC (2010), som dækker provinserne Treviso og Venedig. Distriktet udgør i alt ca. 1.280 ha. vinmarker, hovedsageligt beplantet med Chardonnay, Glera, Pinot Grigio og Verduzzo for de hvide og Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Raboso for de røde. De store variationer i både klima- og jordbundsforhold mellem den nordvestlige del af distriktet nær Dolomiterne og den sydøstlige del nær havet, giver store forskelle i dyrkningsforhold, og derfor også mange forskellige vinstilarter. Producenten betyder selvfølgelig også en del, men man kan blive overrasket med ganske spændende hvide, rosé, røde og mousserende vine.
Additional information
Årgang | 2019 |
---|---|
Alkohol | 13 % |
Druesammensætning | 100% Pinot Grigio |
Land | Italien |
Passer til | Asiatisk, Fisk, Skaldyr |
Type | |
Volume | 75 cl. |