- Prop & Pagne Copyright ©
Gold Limited Release - Colombia Crest
149,00 kr.
Ikke på lager
- Fri fragt over 599 kr. ellers fra 59 kr.
- Uåbnede flasker tages retur.
- Se anmeldelser på Facebook her
Varenummer
05582511835
Kategorier Cabernet Franc, Columbia Valley, Merlot, Rødvin, USA, Washington
Hver år udvælger kælderteamet på Columbia Crest druer fra de bedste parceller på ejendommen til at lave nogle få fade GOLD Limited Release, som skal udtrykke det bedste, man kan opnå i Columbia Valley. Fx er årgang 2017 lavet på Cabernet Franc (64%), Cabernet Sauvignon og Merlot m.fl., som hovedsageligt hentes på flere parceller i AVA Horse Heaven Hills i Columbia Valley, men blandingen kan ændre sig fra årgang til årgang. Det er et ret tørt område, hvor man er nødt til at anvende drypvanding. Jordbunden er ikke særlig frugtbar og holder ikke godt på vandet, så drypvanding giver optimal kontrol over vinplanternes vækstmønstre.
Efter en manuel plukning af klaserne bliver druerne hurtigt transporteret til kælderen i små kasser for at undgå masning af druerne. Druerne afstilkes, mases skånsomt og gæres derefter i ståltanke, inden bærmen presses fra. Vinene fra de to druesorter bliver derefter sammenstukket og overføres til 32% nye franske barriques og 68% neutrale fade, hvor den gennemgår en malolaktisk gæring og bliver modnet i 14-17 måneder efter årgangen.
GOLD Limited Release har en dyb, mørk, rubinrød farve. Duften er ret åben, med aromatiske, friske nuancer af røde bær hindbær, kirsebær men også hybenblomst. I munden virker vinen mørkere, med toner af mørk chokolade, engelsk lakrids og skovbund. Den slutter med en lang, delikat eftersmag, nærmest frisk i stilen. En meget sammensat og charmerende vin sjælden for en Cabernet Franc-baseret vin! Brug den til lam, kalv, okse, fuglevildt og råvildt. Perfekt til grill.
Om Colombia Crest
Columbia Crest ejes i dag af det navnkundige firma, Château St. Michelle Estates. Vinhuset blev oprindelig grundlagt i 1983 og er beliggende i den østlige del af Washington State i AVA’en (American Viticultural Area) Columbia Valley/Horse Heaven Hills. Denne placering er helt optimal for vinproduktion, da Columbia Valley ligger i læ for Stillehavets rasen bag Cascade Mountain. Strategien har fra første dag været at producere førsteklasses vine med branchens bedste vinifikationsudstyr. Intet, og absolut intet er overladt til tilfældighederne på Columbia Crest.
Med husets godt 1000 hektar marker på de bedste jorde langs Columbia River er Columbia Crest en mastodont i såvel størrelse som kvalitet. Juan Munoz-Oca er chiefwinemaker og ansvarlig for husets 4 vinserier: ‘Two Vines’, ‘Grand Estates’, ‘H3’ og ‘Reserve’. Juan er oprindelig columbianer, og havde sin første høst som 8-årig – så han må siges at være en særdeles erfaren og kompetent winemaker!
Om Colombia Valley
Columbia Valley AVA blev grundlagt i 1984 og er det største af de 13 AVA-områder i Washington State. Med sine ca. 16.000 ha. vinmarker dækker Columbia Valley AVA knap 99% af hele arealet i Washington State. Kun ca. 2.770 ha. er ikke en del af Washington States sub-AVAer: Red Mountain, Yakima og Walla Walla Valleys, Wahluke Slope, Rattlesnake Hills, Horse Heaven Hills, Snipes Mountain, Lake Chelan, Naches Heights og Ancient Lakes.
Distriktet ligger i den centrale og sydlige del af Washington State, omkring Columbia River-dalen. Jordbunds- og klimaforholdene varierer meget efter vinmarkens beliggenhed. Dog er de fleste vinmarker anlagt på sydvendte skråninger, hvor soleksponeringen er optimal om sommeren, og hvor varme vinde beskytter vinstokkene om vinteren. Her dyrkes primært Riesling, Chardonnay, Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon.
Yderligere information
Alkohol | 13,5 % |
---|---|
Druesammensætning | 64% Cabernet Franc, 3% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 2% Petite Sirah |
Land | USA |
Volume | 75 cl. |