- Prop & Pagne Copyright ©
En Duft af Champagne - Richard Juhlin
SAMLEVÆRDIG VINBOG | OPLAGT GAVEIDÉ
599,00 kr. 499,00 kr.
UDSOLGT!
- Fri fragt over 599 kr. ellers fra 50 kr.
- Uåbnede flasker tages retur.
- Se anmeldelser på Facebook her
Richard Juhlin har begået denne moppedreng af en bog med alt, hvad du behøver at vide om champagne. Det er uden tvivl en af verdens mest omfattende bøger om champagne og den er tilmed oversat til dansk. Forfatteren har nærmest opnået mytisk status i champagneverdenen og denne bog betragtes bredt som hans mesterværk.
En bog om champagne med både dybde og personlighed
Oplev en fascinerende rejse gennem Champagne med verdens førende champagneekspert, Richard Juhlin. Med sin berømte næse og imponerende hukommelse guider han os gennem områdets terroir, de historiske champagnehuse og den rige fortælling bag verdens mest eksklusive bobler.
Det hele starter med en personlig beretning om Juhlins egen vej ind i champagnens verden. Det er både underholdende og lærerigt. Når først du når til hoveddelen, folder indholdet sig for alvor ud. En detaljeret gennemgang af 8.000 champagner og omkring 350 producenter. Alle er vurderet med stjerner og point efter Juhlins eget system.
Den mest omfattende champagne bog på markedet
På bogens 399 sider får du også viden om smagning, druesorter, årgange og stilarter. Du bliver klogere på den kulturhistorie og glamour, der følger champagnen. For dig der vil forstå mere end blot etiketten, er dette en oplagt bog om champagne.
Blandt højdepunkterne finder du top 100-lister over de bedste champagner nogensinde. Du får også overblik over de vigtigste årgange og en liste over 100 champagner, man bør smage i sit liv.
Bogen er både et opslagsværk og en personlig fortælling. Den er rigt illustreret og skrevet i et levende sprog. Uanset om du er entusiast, nybegynder eller professionel, vil du finde inspiration og viden her. En uundværlig champagne bog for dem, der tager deres bobler alvorligt.



