FRI FRAGT VED 599,-

|

PERSONLIG KUNDESERVICE

|

FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED

Chardonnay Septembre – Edouard Delaunay 2019

DKK 189,00

På lager: På lager

Om denne vin:

Basis-serien Septembre hos Edouard Delaunay, som omfatter en Bourgogne Chardonnay og en Bourgogne Pinot Noir, bærer navnet for årets vigtigste måned i Bourgogne, hvad modning angår. Alt kan ske vejrmæssigt i september i dette nordlige distrikt, med stor betydning for slutresultatet, såvel kvalitets- som stilmæssigt.

Chardonnay-druerne til denne vin hentes i 2 områder: Dels Côte dOr (65%) med Hautes Côtes de Nuits og Côtes de Beaune (bl.a. Meursault og Chassagne), valgt for deres elegance, friskhed og mineralitet, men også Macon (primært Igé-distriktet) som bringer velour og frugtrighed. Denne diversitet giver mulighed for at finde den rette harmoni mellem finesse, struktur og fylde. Vinene fra Côte dOr bliver vinificeret klassisk som andre store, hvide Bourgogne-vine med en delvis gæring og en modning på træfade, mens Maconnais-vinene bliver både gæret og modnet på ståltanke, for at bevare frugtstilen.

Bourgogne-Chardonnay Septembre har en flot, lys, gylden farve. Duften er ret åben, med både finesse, renhed og friske frugttoner (citrusfrugter, litchi), men også mere Meursault-nuancer, med fedme, ferskner og hvid chokolade. Man fornemmer også en diskret trækarakter, som giver god kompleksitet. I smagen er vinen kødfuld uden at være tung, med god harmoni mellem de eksotiske og lidt nøddeagtige toner og sprødheden. En meget vellavet hvidvin, som placerer sig i en klasse over normale hvide Bourgogne-vine.

Edouard Delaunay

Vinhuset Edouard Delaunay grundlagt i 1893 og med hovedsædet på Château de Charmont i Hautes Côtes de Nuits – ville nok være havnet i glemmebogen, hvis ikke det var for Laurent Delaunay, søn af Jean-Marie Delaunay og 4 generation i vinfamilien. Efter i 1989 at have afsluttet sine ønologi- og handelsstudier, nåede han således at arbejde i et par år med sin far, inden familien måtte sælge deres livsværk.

Efter i et par år at have arbejdet hos Boisset tog han, sammen med sin hustru Catherine, initiativ til etableringen af vinfirmaet Badet Clément. Laurent Delaunay har altid været kendt som en ægte ildsjæl, og i 2017 fik han sin gamle drøm opfyldt, da det lykkedes ham at købe såvel Château de Charmont som retten til firmanavnet Edouard Delaunay tilbage fra Boisset. 125 år efter grundlæggelsen var firmaet Edouard Delaunay således igen tilbage på familiens hænder og Laurent og Catherine kastede sig straks over et kæmpe renoveringsarbejde på den forladte slotsbygning.

I dag er slottets flotte kældre fuldstændig istandsatte og udstyret med den mest moderne teknik. Opskriften for vinene er enkel: Man køber druer fra forskellige store appellationer eller enkelte topvinmarker hos udvalgte drueproducenter, som Laurent via sit store netværk har været vant til at arbejde sammen.

Bourgogne Generique

I de fleste tilfælde er navnet ‘Bourgogne’ nok til at tænde julelys i enhver vinelskers øjne, og vinene fra dette enestående østfranske vindistrikt er derfor tilbedte af mange vinentusiaster fra hele verden. Hvis man starter med druesorterne i Bourgogne, virker tingene ret ligetil: Hovedparten af rødvinene laves udelukkende på Pinot Noir, bortset altså fra Beaujolais, hvor Gamay dominerer. For hvidvinenes vedkommende har druen Chardonnay nærmest monopol, men enkelte steder deler den dog pladsen med Aligoté.

Historisk og administrativt set omfatter Bourgogne distrikterne (fra nord til syd) Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og… Beaujolais – selv om de fleste nok betragter de Gamay-baserede rødvine fra den sydligste del af Bourgogne som et kapitel for sig selv.

Mere information

Årgang

2019

Alkohol

13 %

Druesammensætning

100% Chardonnay

Dyrkning

Konventionel

Land

Frankrig

Type

Hvidvin

Passer til

Asiatisk, Fisk, Quiche, Skaldyr

Volume

75 cl.

Måske er du også interesseret i: