fbpx
0
0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven
0
0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven
UDSOLGT!

Adriano White Reserva - Ramos Pinto

189,00 kr.

UDSOLGT!

  • Fri fragt over 599 kr. ellers fra 59 kr.
  • Uåbnede flasker tages retur.
  • Se anmeldelser på Facebook her
Varenummer 06603020035 Kategorier , , , , , , ,

Som alle andre Portvinshuse producerer Ramos Pinto også hvid portvin ikke bare éen i øvrigt, men faktisk fire af slagsen. Direktør hos Ramos Pinto João Nicolau de Almeida mener, at en stor fejl, man generelt begår hos mange producenter, er at se ned på hvide portvine og samle hele opmærksomheden om de røde. Resultatet er ofte halvkedelige hvide portvine på markedet. Men ikke fra Ramos Pinto. Drueoprindelsen er den samme som for de røde nemlig Ramos Pintos fire Quintas.

Til Adriano White Reserva bruger man druesorterne Viozinho, (som bringer struktur, finesse og aroma), Rabigato, (som tilfører friskhed og tannin), Malvasia Fina, (som giver en mineralsk karakter, elegance og finesse) samt Codega. Som altid hos Ramos Pinto er druerne håndplukket og gennemgår en kølig skindmacerering inden og efter gæringen. Reserva er sammensat af hvide portvine som i gennemsnit er modnet i 7 år.

Her finder man eksotiske nuancer af appelsiner, passionsfrugt og krydderier. I smagen er vinen kraftig men samtidig har den en meget charmerende finesse og sprødhed, som giver den en fantastisk harmoni mellem sødme og friskhed. Den vil være perfekt til et lille glas inden et måltid, til foie gras eller sammen med en frugttærte eller frugtsalat. Server den let afkølet.

Ramos Pinto

Ramos Pinto har i mange år været en af de mest anerkendte producenter af portvin, og da det franske champagnefirma Champagne Louis Roederer i 1990 overtog ejerskabet af firmaet, gav det på mange måder et nyt og fremtidssikret grundlag for den fortsatte drift. Der blev bl.a. iværksat en modernisering på flere fronter, men der blev også taget beslutning om at udvide porteføljen af vine, så den også kom til at indeholde såkaldte stille-vine (bordvine).

Et af Ramos Pintos helt store aktiver er de 4 Quintas (vingårde), som firmaet råder over Quinta do Bom Retiro, Quinta da Urtiga, Quinta dos Bons Ares og Quinta de Ervamoira. Til produktionen af bordvinene i serien Duas Quintas (to vingårde) er det druer fra de to sidstnævnte Quintas, der anvendes.

Douro

Ca. 90 km. fra floden Douros udmunding i Atlanterhavet starter Dourodistriktet, godt beskyttet mod havet af en ca. 1400 meter høj bjergkæde i nord-sydgående retning. Derfra og til den spanske grænse består undergrunden af flere forskellige typer jordbund, hovedsageligt skifer men også smuldrende granit, en blanding som giver de bedste muligheder for vindyrkning. I 1675 fik vinene fra Douro for første gang det navn, som stadig er gældende, nemlig Porto. Navnet kommer selvsagt af, at vinene blev afskibet fra byen Porto. Et fantastisk eventyr hvor både engelske, hollandske og tyske købmænd kom til at sætte deres præg og var med til at gøre vinene verdensberømte.

I dag bruges de fleste druer som dyrkes i Dourodalen stadig til portvin, men også til hvid- og rødvine (bordvine) i Douro DOC/DOP (Denominação de Origem Protegida). Mange af disse vine er i dag ganske fremragende og fortjener langt større opmærksomhed end de retteligt får – stadig lidt i skyggen af portvinene!

Yderligere information

Druesammensætning

Codega Malvasia Rabigato Viosinho

Land

Portugal

Passer til

Aperitif, Dessert, Is, Ost

Type

Volume

75 cl.

Hvidvinsglas
Hvidvin
rødvinsglas
Rødvin
portvin på bord
Portvin
Gin cocktail
Gin
Hvidvinsglas
Naturvin
Mousserende vin i hældes i glas
Bobler
Rosé
Rosé
Alkoholfri
Prop & Pagne logo
Tilbud