fbpx
0
0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven
0
0
Subtotal: 0,00 kr.
Ingen produkter i kurven

Merlot Wooden - Planeta 2013

279,00 kr.

Ikke på lager

  • Fri fragt over 599 kr. ellers fra 59 kr.
  • Uåbnede flasker tages retur.
  • Se anmeldelser på Facebook her
Varenummer 06202611335 Kategorier , , ,

Merlot dyrkes på vinmarkerne Dispensa, Ulmo og Maroccoli i Menfi og Sambuca di Sicilia. Ulmo og Maroccoli er beplantet i 1985 (3.800 vinstokke/ha.) og omgiver vingården i Menfi. Den er beliggende i en højde af 200-250 m., og jordbunden består hovedsageligt af ler og kalksten. Dispensa ligger i Sambuca di Sicilia og er beplantet i 1996 med en lidt tættere beplantning nemlig 4.500 vinstokke/ha. Her er der knap så mange sten, og hovedvægten ligger på gult og mørkegråt ler. Høstudbyttet er begge steder begrænset til ca. 54 hl. pr. ha., og høsten finder normalt sted i slutningen af august.

Efter afstilkning gæres druerne i 14 dage på 150 hl. rustfrie ståltanke, med hyppige såkaldte “délestage” og “remontage”, som består i at pumpe most fra den nederste del af tankene over toppen for at holde drueskallerne nede i mosten og derved udvinde mere farve og smag af disse. Efter endt gæring hviler vinen sammen med skindet i yderligere 6 dage, hvorefter den bliver flyttet til nye 225 liters egetræsfade fra Allier-skovene i Frankrig, hvoraf de 1/3 er nye. Opholdet på fad varer 12 måneder.

Merlot fra Planeta fremstår mørk og tæt i glasset. Den har en meget nuanceret bouquet af solbær, blommer og såmænd også lidt hyben. Smagen er fyldig og velouragtig men samtidig delikat. Den har masser af frisk frugt og en eftersmag, der varer ved meget længe. Vinen kræver lidt tid i glasset, før den åbner sig fuldt ud, men den er værd at vente på, for den gemmer på utroligt mange smags- og duftindtryk. Vinen vil være en storartet ledsager til vildt- eller kalvekød eller til det store ostebord.

Planeta

Uprætentiøst og med en næsten cool selvfølgelighed producerer den unge Planeta-generation deres vine. Vine, der har opnået stjernestatus på den internationale vinscene, og som sælges kloden rundt. Fra deres fire topmoderne vingårde på Sicilien stræber familien Planeta efter den ypperste kvalitet i deres vine – det vil sige vine, der afspejler Siciliens terroir, og dermed øens lidt rå, men smukke natur.

Familiens tradition for vindyrkning går mere end 300 år tilbage, men den unge generation har tilføjet vinproduktionen på Sicilien en helt ny dimension. De første 50 hektarer er i dag blevet til 350 hektarer vinmarker, og den første Chardonnay fra 1994 har fået følgeskab af Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon tillige med lokale druer som Nero dAvola, Frappato, Grecanico og Fiano.

Fra familiens olivenlund, som ligger helt ud til Middelhavet, producerer Planeta desuden en udsøgt olivenolie. Ligesom vinene må den sælges via allokeringer, for der er simpelthen ikke vin og olivenolie nok. Planeten Planeta er nemlig svær at forlade igen, når man først er landet på den!

Sicilien

Sicilien kan, som mange andre vinområder omkring Middelhavet, datere sin vindyrkning tilbage til en tid, hvor fønikerne var koloniherrer her. Man har beviser, både i skrift og på malerier, der vidner om, at vindyrkningen allerede 700 år f. Kr. var en vigtig afgrøde for øboerne. På Sicilien, som for 80% vedkommende består af skråninger og bjerge, er det først og fremmest tæt ved kysterne, man finder landbrugsjord. Det varme, tørre klima gør, at vindyrkningen kæmper med oliven og korn om den begrænsede plads. Vindyrkningen klarer sig dog bedre og bedre i den konkurrence.

Sicilien samler i dag en enkelt DOCG (Cerasuolo di Vittoria), 24 DOC/DOP-distrikter og nogle få IGT/IGP-distrikter. Blandt DOC/DOP’erne finder man området DOC Sicilia, som i 2011 blev ophøjet fra IGT til DOC, og som geografisk dækker hele øen, med i dag ca. 9.400 ha. vinmarker. DOC Sicilia samler både hvid-, rosé- og rødvine samt Spumante og dessertvine i Passito- og Vendemmia Tardiva-typen (senhøst). Mange forskellige druesorter er tilladte i området, men hvis man føjer et druenavn til DOC Sicilia på etiketten, skal vinen indeholde min. 85% af denne drue, en regel som i øvrigt gælder for de fleste DOC’er i Italien.

Yderligere information

Årgang

2013

Alkohol

14 %

Druesammensætning

100% Merlot

Land

Italien

Passer til

Kalv, Lam, Okse, Råvildt

Type

Volume

75 cl.

Hvidvinsglas
Hvidvin
rødvinsglas
Rødvin
portvin på bord
Portvin
Gin cocktail
Gin
Hvidvinsglas
Naturvin
Mousserende vin i hældes i glas
Bobler
Rosé
Rosé
Alkoholfri
Prop & Pagne logo
Tilbud